Rundtur Glatved strand til Strandmøllen

Region Midtjylland, Denmark

Walking route
↔︎
Length: 19.1 km

↗︎
Total ascent: 168 ± 4 m
↘︎
Total descent: 167 ± 7 m
◿︎
Maximum slope: 14 %
◺︎
Minimum slope: -9 %

Created: 5/27/25, 7:30 AM GMT
Author: Stig Møller Carlsen

↓ Download gpx.zip (7 kB)
↓ Download gpx (43 kB)


Description

Rundtur. Parker ved FDF Grenås hytte Djursborg. (Der ligger nogle gamle kalkovne ikke så langt herfra, som det kan være værd at besøge på vejen, historie kan findes via højskoleruten som beskrevet nedenfor) Der er en flot forstrand, og oppe på land kan man finde mange vinbjergsneglehuse. Der er et offentligt tilgængeligt bålsted. (Jeg kan ikke huske om er er mulighed for vand/toilet ved hytten). Følg stranden mod syd, det er en ret stenet strand med gode chancer for at finde forstenede søpindsvin. Der vokser også en særlig orkide (Tyndakset gøgeurt) på denne strand. Søg op mod Nymandsvej og følg stien langs nordsiden af Nørresø op til Rugaard gods. I kommer forbi slægtens gravplads inden i kommer op til søen/gadekæret. Godsejeren Jørgen Arenfeldt var den sidste - og nok lidt for ivrige - heksejæger i Danmark. Han endte med at miste både godset og sin frihed. Historien kan høres på “Højskoleruten” fortalt af min kollega Maren fra Djurslands Folkehøjskole. https://hojskoleruten.dk/djurslands-folkehoejskole/ (Vælg ruten Djurslands Folkehøjskole - Den Europæiske Filmhøjskole. Zoom ind på kortet og tryk på Grundtvig figuren ved søen) Der ligger en lille gårdbutik ved gadekæret. Følg vejen på sydsiden af Nørresø ned mod stranden, men drej til højre ad Rugårdsvej mod Hyllested Skovgårde, og besøg Ebeltoft Gårdbryggeri. Fortsæt af Havmøllevej til Havmøllen og få en kop kaffe her. Gå eventuelt lidt længere til den gamle kanon-skanse syd for Havmøllen. Historien om skansen kan høres i “Højskoleruten” fortalt af mig. Gå tilbage til Havmøllen og videre op på Jernhatten. Her kan i i “Højskoleruten” høre historien om området og den store sten der ligger ud for kysten (også fortalt af mig). Følg stranden videre nordpå forbi Rugaard Sønderskov til Rugaard camping. Undervejs passerer i Danmarks største jordskred, hvor den plastiske ler i undergrunden hvert år får skoven til at glide 15 cm ud i havet over en strækning på ca. 1,3 km. Stranden kan være vanskelig at passere her, måske er det lettere at gå op i skoven. Fortsæt nordpå ad Rugaardsvej og Nymandsvej tilbage til Djursborg.